Organisationen Verdens Skove arbejder for at bevare regnskoven

By:

Verdens regnskove spiller en vigtig rolle for vejr og klima for hele kloden. Når der fældes eller afbrændes regnskov frigives CO2, der ender oppe i atmosfæren. Bevarelse af regnskov betyder at mindre CO2 frigøres, og dermed har det stor indvirkning på at temperaturen på jorden ikke stiger så markant. Derfor er der vigtigt at bevare regnskov for at forhindre store temperaturstigninger på vores klode. Desuden betyder mindre regnskov mindre fordampning og skydannelse. Dette fører til mindre nedbør, hvilket påvirker jordbrugsområderne i verden. Og også forsyningen af vand til byer og landsbyer rammes, når store områder regnskov udryddes.

Hos organisationen Verdens Skove arbejder de for at bevare regnskov og andre skovområder over hele verden. De har 30 års erfaring med arbejde, der bevarer regnskoven og den biologiske mangfoldighed. Dette gøres i samarbejde med folk, der lever i og af skoven. Blandt andet arbejdes med en række partnere i lande som Honduras, Nicaragua og Panama i Mellem- og Sydamerika. Partnerne støttes i at opbygge kapacitet, så skovens folk selv kan forsvare deres territorier og forvalte skoven bæredygtigt.

Du kan støtte Verdens Skove ved blandt andet at melde dig ind i organisationen, du kan købe et regnskovscertifikat, eller du kan handle i organisationens webshop via Verdensskove.org.

 

Posted in: Regnskoven